Månedsarkiv 22. november 2021

Verden er under forandring, og det samme er valutaerne. Der findes mange forskellige typer valuta nu, men vi vil fokusere på disse fire: dollars, pund, danske kroner og bitcoins

Der er flere forskelle mellem de enkelte valutatyper, som du bør tage hensyn til, når du beslutter, hvad du skal bruge til dine erhvervsmæssige eller personlige indkøb. Lad os starte med den mest populære først:

Amerikanske Dollars

Dollars har eksisteret siden 1794, og de bruges i 156 lande over hele kloden (herunder USA). Den nuværende valutakurs på 1 dollar svarer til 6,60 danske kroner.

Dollars tegnet ser således ud: “$”.

Pund

Den britiske pund er møntenheden i Storbritanien. Symbolet for pund er “£”. Pund bruges udoverover i Storbritanien i England, Skotland, Nordirland, Gibraltar og mange andre lange.

Pund er faktisk verdens ældste valuta, som går helt tilbage i 700 tallet. Men først i år 1552 blev der lavet mønter i sterling sølv, hvoraf ordet “Pound” fik sit navn.

1 britisk pund svarer til 8,86 danske kroner.

Danske krone

Den danske krone, som vi har her i Danmark, var lidt længere om at komme. Krone tog øre så dagens lys i 1875, hvor de afløste rigsdaleren. Du kan betale med kroner i Danmark, som også Grønland og Færøerne er en del af.

Den danske krone forkortes i Danmark som Kr. Internationalt skriver man “DKK”.

Bitcoins

Den nyeste valuta på verdensplans, hvis man kan kalde det en valuta. Men bitcoins er en digital valuta. Det repræsenterer ikke noget land eller nogen verdensdel men det symboliserer internettet. 

Bitcoins har eksisteret siden 2009, så de er stadig meget nye. Bitcoins er stadig så nyt, at det er begrænset, hvad du kan handle med dem, og hvor du kan handle. Men det er kun et spørgsmål om tid, hvornår det spreder sig til hele verdenen.

1 bitcoin svarer til 378.726,89 kroner, hvilket et vanvittigt beløb! Du kan også læse mere om bitcoins hos Buybitcoin.

Denne guide kommer til at fokusere på diverse fradrag, sådan så du ikke snyder dig selv. Der er ikke tale om en guide, hvor man snyder systemet. Vi har lavet en lille liste over diverse fradrag, som mange danskere desværre glemmer. Derudover husker vi dig lige på en lille ting omkring investeringer til sidst i denne artikel.

Det kan godt være, at du tænker, at man ikke har behov for at gå igennem sine fradrag, fordi det er minimalt, hvad man kan få. Måske har du ret, fordi du er SU. Men for nogle folk kan det virkelig betale sig, og de ender med at få rigtig mange penge tilbage i skat.

Her er nogle eksempler på glemte fradrag

Et af de mest kendte fradrag er selvfølgelig befordringsfradraget. I daglig tale kalder man dette for kørselsfradrag. Har man mere end 12 kilometer til arbejde, så kan man anvende dette fradrag. Skat ved godt, at hvis du har længere “end normalt” på arbejde, så har du nok nogle ekstra omkostninger til transport, som du så kan trække fra (få fradrag for) her. Der er forskellige satser, og de afhænger af distancen til din arbejdsplads. Skat regner med 216 arbejdsdage om året på grund af ferier, weekender og meget andet.

Kontingenter til fagforeninger og A-kasser kan også trækkes fra i skat. Du får altså et fradrag på op til 6.000 kroner om året. Du skal dog huske at indberette det i rubrik 50. Mange glemmer dette og snyder sig selv. Betaler du derfor til disse ting, så er det en god idé at udregne dine årlige udgifter til det.

For investorer kan det være svært at forholde sig til diverse fradrag for tab. Dette gør sig specielt gældende for bitcoin investorer, da fradragene er meget mærkelige på det punkt. Du kan derfor med fordel sætte dig ind i skattereglerne her.