Garn er en af de ting, man hurtigt kan blive forvirret over, hvis man begynder på hobbies som hækling og strik. Der findes mange forskellige garntyper, derfor skal man sætte sig ind i disse før man kaster sig ud i sit første projekt. Akrylgarn er det billigste på markedet, dog har dette sine begrænsninger.
Det anbefales f.eks. ikke at bruge akrylgarn til køkkenting såsom grydelapper, håndklæder eller karklude. Dette skyldes at garnet vil smelte ved høje temperaturer, ikke har høj sugeevne og desuden ikke kan vaskes på mere end 30-40 grader, hvilket ikke vil være bakteriedræbende.
Den type garn, der oftest købes og bruges i Danmark, er bomuld. Især den økologiske bomuld er i høj kurs, da mange bruger denne til tøj og babyting såsom tæpper, nusseklude og krammedyr. Man kan naturligvis sagtens hækle de kendte Arugami-dyr i akryl-, eller uldgarn, dog vil dette ofte kradse lidt før vask.
Garn af den bedste kvalitet kommer kan enten købes på danske sider og kommer fra Drops, men kan også bestilles hjem fra udenlandske hjemmesider. Ved at købe sit garn på udenlandske hjemmesider kan man ofte få det billigere, hvis man køber hjem i partier.
Find inspiration til at bruge dine rester af forskelligt garn
Man burde købe sit garn, så det passer med de forskellige projekter man har i søgelyset. Dog kan langt de fleste, der strikker eller hækler, ikke gå forbi et godt tilbud, når supermarkederne pludselig får et parti garn på hylderne.
Dette resulterer i, at man oftest har en del garnrester liggende i skuffer, skabe og bedrollers som man ikke ved, hvad man skal bruge til. Mange er begyndt at strikke eller hækle små bamser, der doneres til ambulancer og sygehuse, så børnene får en ven når de er syge. Disse såkaldte lommevenner, er en fantastisk måde at få brugt sit restegarn på.
Man kan naturligvis også vende øjnene mod de mange sociale medier såsom Facebook, Pinterest eller Instagram. Her finder man inspiration til, hvordan man får brugt selv den mindste garnrest. Husk dog på, at det ikke længere anbefales at ligge garnrester ud til fuglenes reder.
Køb dit garn med økonomisk bevidsthed og spar en masse penge
Det handler om at være fornuftig og tænke økonomisk, hvis man vil have fyldt sit lager af garn op uden at kontoen går i minus. Man skal derfor holde øje med, hvornår der kommer garnudsalg på internettet og i ens lokale butikker. Der er mange penge at spare, hvis man kun køber garn på tilbud – og så får man mere til gemmerne.
På mange kræmmermarkeder er der også begyndt at dukke garn op. Her skal man dog være lidt mere forsigtig, da ikke alle nøgler på et marked har banderoler, hvorfor man ikke altid ved hvad garntype der er tale om. Køb derfor kun garn på kræmmermarkeder, hvis der medfølger en banderole så du kan se vaskeanvisning, garntype og endda få nys om, hvilken nål eller pind, der skal bruges.
Se meget mere på https://www.filato.dk/
Om forfatteren