Hvad enten du surfer tilfældigt på nettet, går på gaden eller læser i aviser, så er du uden tvivl blevet bombarderet med en lang række forskellige låne muligheder; og det kan faktisk være lidt af en sag at finde ud af, hvad der hvad. Så hvad er forskellen mellem alle de forskellige lånetyper egentlig?
Forbrugslånet kan lidt af hvert
Begrebet forbrugslån er lidt af en paraplybetegnelse for en bred vifte af lån, der alle har det til fælles, at de henvender sig til mindre forbrugsudgifter. Der kunne f.eks. være tale om et lån til en ny laptop eller måske til sommerferierejsen. Denne type lån kommer ofte med forholdsvist høje renter, samt diverse ekstra gebyrer. Forbrugslånet optages som regel via enten banken eller (oftere) via et privat låneselskab på nettet.
Kviklånet til de små lån
Det nært beslægtede kviklån er en populær form for forbrugslån, der dog adskiller sig fra det klassiske forbrugslån ved kun at blive tilbudt online. Banken er således ikke med i denne pulje. Beløbene vil desuden også være forholdsvis beskedne med en kort løbetid – typisk 30 dage. På samme måde som forbrugslånet, så vil du ofte komme til at betale temmelig høje renter med denne lånetype.
SU-lånet for den studerende
Alle danske studerende har ret til at søge om et SU-lån fra Statens Uddannelsesstøtte, der kan være et fremragende redskab til at toppe ens SU op med. SU-lånet har fleksible vilkår og en rigtig lav rente; faktisk vælger du fuldstændigt selv hvor mange måneder du ønsker at modtage denne ekstra hjælp. Og så skal du først begynde at betale lånet tilbage til staten efter du har afsluttet din uddannelse.
Tag i banken og få et banklån
Det traditionelle banklån er stadig en populær løsning til især de større lån. Dette skyldes nemlig, at bankerne i stor grad ikke er meget for at låne en kunde mindre beløb. Til gengæld er banken et rigtig godt sted at ansøge om lån, hvis du ønsker hjælp til at finansiere f.eks. et boligkøb. Hvis du først bliver godkendt til et banklån (efter et grundigt kredittjek), så vil du ofte have et lån til en ganske fornuftig rente.
Kassekreditten fås også hos banken
For at imødekomme deres kunders behov for de mindre beløb, så kan din bank til tider også tilbyde dig en kassekredit. En kassekredit er et bevilliget overtræk, som det står dig frit for at bruge eller ej. Beløbene vil typisk ligge et sted mellem 5-10,000 kroner, og renten vil være betydeligt lavere end f.eks. ikke-bevilliget overtræk eller f.eks. et kviklån.
Desuden vælger du også selv hvor ofte – og hvor meget – du ønsker at afbetale din kassekredit. Dog skal det siges, at kassekreditten er tilknyttet din lønkonto, så dit minus vil automatisk blive nedbragt når din lån lander på kontoen.
Låne muligheder i realkreditlånet
Realkreditlånet er en lånetype, der udelukkende henvender sig til boligkøbere. Det ønskede beløb lånes ikke hos banken, men i stedet hos et realkreditinstitut. Dog vil realkreditinstituttet dog ofte arbejde sammen med en given bank (og ofte endda være ejet af en bank).
Om forfatteren