Fisk er både en lækker og sund spise, der nemt kan integreres i den ugentlige madplan. Der findes mange lækre retter, som kan tilberedes både på pande og i ovn, men det er lige med at lære opskrifterne at kende.
Mange tyr til den klassiske fiskefilet, når der står fisk på menuen, fordi den er nem at tilberede. Andre holder sig til retter med røgede fisk som f.eks. en salat med røget laks. Simpelthen fordi det kan være et uoverskueligt projekt at købe en hel fisk og tilberede den fra bunden. Hvert fald hvis man ikke lige har lært det.
Det skal være nemt at spise fisk
Alting er nemt, når man først kan det. Mens nye opgaver kan virke ganske uoverskuelige at gå i gang med. At tilberede en fisk er en af de ting, som mange er en smule berøringsangste ved. Særligt hvis der er tale om en hel fisk, der er købt ved fiskemanden. For hvordan renser man egentlig en fisk? Og hvordan skærer man den ud, så man får lækre og velsmagende fileter uden ben?
Bliver du træt bare ved tanken om at skulle sætte dig ind i disse ting, så er det heldigt, at der findes langt lettere løsninger i forhold til at få fiskeretterne sneget sig ind i de ugentlige aftensmåltider.
Køb dig til ny inspiration
I de senere år er der kommet et væld af valgmuligheder indenfor de såkaldte måltidskasser. De kommer i alle mulige forskellige sammensætninger, og det er naturligvis derfor også muligt at bestille en måltidskasse med fisk. Du vælger selv, hvor mange dage der skal være mad til i din måltidskasse, samt hvornår den skal leveres. Lige til din dør får du så bragt gode friske råvarer med tilhørende opskrifter, så du nemt kan gå i køkkenet og trylle den ene lækre ret efter den anden frem på et fad.
Når du først er ved at blive fortrolig med de mange forskellige fiskeopskrifter, som måltidskassen inspirerer dig til at lave, så kan det være, at du får mere mod på engang i fremtiden at forsøge dig med at lave en fisk helt fra bunden.
Tag ungerne med på fisketur
Det kan være skægt at tage ud for at fange sin egen fisk. Der er noget helt særligt over at have været med igennem hele processen, fra der sættes madding på krogen til fisken ligger på middagsbordet. Har du børn vil de med garanti også finde det underholdende at komme med ud og kaste snøren i vandet. Vælg enten at fiske fra havnens bred eller sejl ud i en lille båd på fjord eller sø for at prøve lykken.
Uanset hvad du vælger, så er det altid en god idé at sørge for, at der er en redningsvest til både dig selv og ungerne. Er det en stor fisk, man er ved at trække i land, så kan man nemlig ved et uheld få overbalance og ende med selv at ramme vandet med et plask.
Om forfatteren